Følskole

På Stutteri EVOs følskole er føllets trivsel og velvære i højsæde. Vi gør alt for, at hesten får den bedst mulige start på livet samt de mest optimale muligheder for på sigt at kunne udnytte sit fulde potentiale som ridehest.

Personlig håndtering
Hestene passes og tilses flere gange dagligt. De bliver trænet i at løfte ben og i at stå bundet. De er på fold dagligt og bliver trukket til og fra fold hver dag. Dette gør ikke blot føllene meget omgængelige, men på sigt gør dem mere trænbare og giver dem et større overskud til at lære.

Fodring
Vi har hele tiden vores øjne på føl og plage for at vurdere, om den enkelte unghest udvikler sig som ønsket. Ud fra vores vurderinger af det enkelte individ, tilpasses foderplanen individuelt med det mest velegnede foder tildelt i den rette mængde. Det giver en optimal fodring, der tilgodeser hestenes individuelle behov.

Hovpleje
Føllene bliver i en tidlig alder vænnet til at få tjekket ben og hove. Beslagsmeden kommer jævnligt, og sammen tjekker vi føllenes benstillinger, ligesom deres hove bliver beskåret.

Vaccinations program
Alle heste hos Stutteri EVO er en del af vores eget vaccinationsprogram,  og derfor bliver alle nye føl også kørt ind i dette program. Samtidig bliver alle heste og føl også passet med ormekure. Dette foretages af en dygtig dyrlæge, som er tilknyttet Stutteri EVO.

Forhold
I vintermånederne får føllene wrap ad libitum både inde og ude. Hvis vejret er til det, kommer føllene på fold, også om vinteren, nogle gange dog kun i ganske kort tid. Det hele afhænger af vejret.
Om sommeren kommer føllene, ligesom resten af hestene, ud på de store grønne græsmarker, hvor de rigtig kan udfolde sig og nyde livet.

Kærlig omsorg
Sidst men ikke mindst bliver hestene nusset og får en masse kærlighed. Dette er dels for hyggens skyld, men også med det formål at vænne føllene til nær omgang med mennesker og til at blive berørt.

Alle disse ting gør til sammen, at hestene får den bedst mulige start på livet.

Spørgsmål
Ved spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på mail info@stutteri-evo.dk eller ringe til os på tlf. + 45 26 27 72 88.

Stutteri EVO Følskole - D'Avinni
Stutteri EVO Følskole - D'Avinni
Der hygges med føllene
Stutteri EVO Følskole - D'Avinni
Stutteri EVO Følskole - D'Avinni